INSTRUMENTSERVICE

BRUG FOR REPARATION af dit blæserinstrument?

Jeg har erfaring med reparationer af saxofoner i alle størrelser, fløjter, klarinetter, oboer, som jeg har sat i stand.

KONTAKT:

FaceBook og Messenger: LinneLauesen.com

 

Kom med dit instrument, og få en god pris!

Når du kommer med dit instrument, får du et overslag på, hvad reparationen maks vil koste dig. Denne del koster ikke noget!

Jeg vil typisk fortælle dig, hvad du kan vælge at få gjort som minimum, for at du igen kan tage stilling til hvad du ønsker at få udført.

Hvis du ønsker det, kan jeg også fortælle dig hvad du på sigt kan få gjort, hvis du virkelig vil have det bedste ud af instrumentet.

Men det koster jo alt sammen, så det er typisk mere en basisting, du sagtens kan leve gladeligt med. Det er jo heller ikke sådan, at hvis du har et forholdsvist billigt instrument, at det kan betale sig for dig at sætte de allermest dyre ting i, hvis det ikke løfter instrumentets kvalitet nævneværdigt.

Det er noget, man gør, hvis man spiller rigtig meget, og har et fint og dyrt instrument, som man gerne vil passe rigtig godt på.

Vi kan også snakke om, om det vil være bedre, at du købte eller ønskede dig et bedre instrument i stedet for begyndermodellen, hvis en reparation stort set koster det samme som det instrument, du har.

Det er jo ikke altid, det kan betale sig at reparere. Det vil du også få at vide, for det skulle jo gerne være noget, du bliver glad for – så er vi også glade!

Når vi er enige om, hvad der skal gøres, så giver vi dig en forventet tid for, hvornår du kan få instrumentet tilbage.

Når du kommer, vil jeg bede dig om at prøve instrumentet af og fortælle mig, om du er tilfreds. Vi har et musikhus, hvor du gerne må spille lige så højt og længe, du vil.

Er du tilfreds, aftaler vi betalingsmetoden, og fra dén dag, har du 3 måneders garanti for mit arbejde.

Det betyder, at hvis du oplever problemer i den periode, så kommer du bare retur med instrumentet, og så fikser jeg det omkostningsfrit – selvfølgelig forudsat, at der ikke er sket en ny skade.

Jeg vil efterfølgende give dig et godt tilbud om at få instrumentet efterset en gang årligt for en fordelagtig servicepris, som vi giver til tilfredse kunder, som har lyst til at vedligeholde sit instrument uden at betale en formue for det.

Vi håber, du har fået mod til at skrive til os – og husk – det koster ikke noget at skrive, og du binder dig heller ikke til noget, selv om du beder om en pris, låner os dit instrument, får det vurderet og alligevel siger nej-tak, eller gerne vil vente.

OM mig som udøvende musiker

Jeg har aktivt spillet musik og fået undervisning i fløjte, klaver, saxofon, sang, el- og kontrabas, fløjte og obo gennem tiden siden jeg var 6 år (1978) kun afbrudt af en mindre pause på 6 år mens børnene var helt små.

Jeg har siden 1990’erne spillet i semi-professionelle bands, orkestre og kor – dvs. hvor musikerne, sangerne eller bandet/orkesteret tjener penge på at spille for andre, men hvor det ikke er hovedindtægten for musikerne at spille. Vi har andre jobs.

I øjeblikket spiller jeg baryton saxofon og fløjte i  Basic Bigband i Svendborg og alt saxofon i Svendborg Musikskoles Harmoniorkester. Derudover spiller jeg el- og kontrabas i Rantzausminde Jazz Forsyning.

 

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.